Venedig i det nordøstlige Italien er et unikt sted. Byen, der er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv, er et sted som intet andet. Venedig er bygget på 118 øer i en lagune i Adriaterhavet, og det er stort set kun muligt at komme rundt i byen til fods eller til vands. Specielt de berømte gondoler er et kendt transportmiddel. Men Venedig er også historie og et vidne om fortidens pragt. Her er karakter, charme og autencitet. De historiske bygninger ses overalt, men specielt Rialtobroen i bydelen San Polo & Santa Croce, der i øvrigt er en labyrint af spændende gyder med restauranter og specialforretninger samt fiske, frugt- og grøntsagsmarked, er et sted, hvor man fornemmer historiens vingesus. Ved Palazzo Grassi lige ved Canal Grande kan man virkelig mærke historien samtidig med, at du kan opleve fantastisk kunstudstillinger.
I bydelen Dorsoduro i det sydlige Venedig, hvor undergrunden i øvrigt er solid, har især kunstinteresserede rigtig store muligheder for store oplevelser. Her finder du nemlig et par af Venedigs bedste og mest kendte kunstmuseer.
Markuspladsen er nok det mest kendte sted i Venedig. Her kan du nyde af Markuskirken og Dogepaladset, mens du får fornemmelsen af at alt har stået stille siden 1700-tallet. Et besøg i Venedig føles som en rejse tilbage i tiden.